HAR VIVE-RAPPORTEN BRAGT OS VIDERE?

Overvældende modtagelse af rapporten...

VIVE-rapporten har affødt utroligt mange positive henvendelser til os i Læs&Stav. Responsen fra forældre, elever, skoler og organisationer på skoleområdet har været helt overvældende og i mange tilfælde rørende. 

Også presseomtalen har været massiv - og udelukkende positiv. Hvilket ikke er så underligt, når rapporten viser, at helt almindelige skoler, uden særlige forudsætninger og uden at få tilført ressourcer udefra, på kun 16 uger kan give eleverne et mærkbart løft. I Læs&Stav har vi efter bedste evne forsøgt at sammenfatte de vigtigste findings på to sider. VIVEs egen sammenfatning er lidt længere, men endnu bedre at orientere sig i.

Tænk hvis alle skoler blev lige så gode som de 29 i forsøget. Det ville måske være nok til at knække de triste kurver på læse-/staveområdet herhjemme?

Endelig har vi oplevet stor nysgerrighed og positiv respons fra politisk hold. Tidligere i december havde vi et såkaldt foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på Christiansborg. Spørgelysten blandt folketingspolitikerne var stor, og mange af dem spurgte direkte, hvad de kan gøre for at hjælpe.

Også kommunalpolitikerne er nysgerrige. Marco Damgaard, som er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev kommune og medlem af Rådet for børns Læring, siger at man i kommunen er "glade og tilfredse" med de fine resultater på Lindehøjskolen og kalder dem "vand på vores mølle":

Herlev Kommune har truffet beslutning om at decentralisere arbejdet med læsefærdigheder, -lyst og -vejledning, så alle ressourcer og kompetencer over en kort årrække samles ude på almenskolerne. At Lindehøjskolen kort tid efter denne politiske beslutning af egen drift har truffet beslutning om at deltage i VIVE-forsøget og har formået at skabe så flotte resultater er for ham at se et tegn på, at almenskolerne faktisk godt kan løfte den opgave.

Marco Damgaard hilser det i den forbindelse velkomment, at Læs&Stav arbejder for at skabe ny viden på dysleksiområdet: "Evidensbaseret viden er jo forudsætningen for, at skolerne kan træffe de rigtige beslutninger", siger han.

... bortset fra hos forskerne? 

Allerede i den spæde begyndelse af VIVE-projektet forsøgte vi at invitere de forskere og fagspecialister på ordblindeområdet, vi kendte til, til dialog om projektet. Som lægfolk ønskede vi dygtige fagfolk involveret i projektet, da vi var sikre på, at de kunne give værdifuldt input til os og til VIVE. Det lykkedes desværre ikke, men da vi havde læst rapporten, tog vi fat i dem alle igen, nu overbeviste om, at deres nysgerrighed ville være vakt.

Dét var den ikke. Faktisk så lidt, at her mere end fire måneder efter offentliggørelsen, er det endnu ikke lykkedes os at få ét eneste uforpligtende hilse-på-møde i kalenderen. Selvom vi helt sikkert ikke har spurgt alle relevante forskere - simpelthen fordi vi ikke kender dem - er det ikke manglende ihærdighed fra vores side, der er årsagen til den manglende dialog.

Det Nationale Center for Ordblindhed m.v. (NVOL) har skrevet en artikel om VIVE-rapporten, som vi er rigtig kede af, fordi den har en negativ vinkling og nedtoner rapportens nyhedsværdi. Fx er VIVE-rapportens store effekter i NVOLs optik nærmere små effekter, vidt forskellige effektstørrelser er ifølge NVOL faktisk nogenlunde ens og langtidseffekterne er slet ikke værd at omtale. Vi har forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål fra NVOL om artiklen og håber nu, at andre forskere og fagpersoner vil bidrage med deres vurderinger.

HVAD ER DET NÆSTE?

Selvom projektet nu er slut, er VIVE slet ikke helt færdige med at interessere sig for eleverne i forsøget. Rapporten viser, at et halvt år efter Doolexia-forløbet havde de fastholdt deres nye læse- og stavefærdigheder. Dét er allerede højst usædvanligt. I andre indsatser af kortere varighed opnår børnene ofte en fremgang, men falder så tilbage kort tid efter.

Derfor vil VIVE i de kommende år følge elevernes udvikling. Det kommer der forhåbentlig endnu en spændende rapport ud af.

Det kan forskerne gøre uden igen at skulle indsamle en masse data selv. De kan få adgang til Undervisningsministeriets registre, hvor man kan finde en betydelig mængde data om hver enkelt elev. Hvis de kan få lov til at benytte alle disse oplysninger til at undersøge, hvordan det går eleverne som gruppe over de kommende år, kan det sige noget om langtidseffekten af Doolexia-forløbet. Og det er jo dén, der er den vigtigste.

Vi vil meget gerne i dialog med dygtige forskere på ordblindeområdet, der er interesserede i studiet af langtidseffekter og måske andre opfølgningsstudier. Se vores tidligere forsker-efterlysning for yderligere kontekst (nederst på siden). Kontaktoplysninger findes nedenfor.

Kontakt os

Hvis du vil vide mere om Effektevaluering af Doolexia eller ønsker dialog med os i Læs&Stav er du altid velkommen til at kontakte os.

"Ej øv, kan jeg ikke være med?"

En af skolerne i effektevalueringen, Hindsholmskolen i Kerteminde, er blevet interviewet af den lokale Kjerteminde Avis. Det er der kommet en rigtig god artikel ud af, hvor læsevejledere og skolens leder beretter om deres erfaringer.

Det fremgår blandt andet, at der har været stor effekt på elevernes faglighed. Nogle elever har sprunget hele to klassetrin op i læsning på de 16 ugers forløb. Dertil kommer, at effekten af den nye læsetræning også kan ses på elevernes trivsel:

”Vi hører fra kolleger, at nogle af de børn, som har siddet og puttet sig, enten fordi de har haft svært ved det, eller fordi de har dysleksi, de er nu pludselig med. De rækker hånden op, byder ind, læser højt i klassen og skriver. Vi havde en solstrålehistorie med en ordblind elev, som læste sin julehistorie op foran hele skolen til juleafslutningen. Før det havde hun aldrig skrevet noget sammenhængende”, fortæller en af læsevejlederne, Lene Anette Hansen.

Hun og kollegaen Karen Schmidt er også begejstrede for, at Doolexia har givet dem mulighed for at hjælpe 15-20 elever ad gangen, hvor de normalt kun kan arbejde med 3-4 samtidig. Det giver dem helt nye muligheder ”som vi aldrig ville have kunnet på almindelig manér”, beretter de.

Skoleleder Søs Løkke har lagt mærke til, at elevernes tilgang til ordblindetræningen har ændret sig markant:

”Det, jeg oplever er, at eleverne løber på gangene og siger "Hey, jeg skal til Doolexia!", hvor andre elever, der ikke har læsevanskeligheder, siger "Ej øv, kan jeg ikke være med?". Det, synes jeg, har været noget af det fedeste. Altså den her kulturforandring, der har været, hvor alle nu taler åbent om at "jamen jeg er med i Doolexia, og det er bare fedt, og jeg har rykket med sådan og sådan””.

Hele artiklen kan læses på Kjerteminde Avis her (kræver login).

Lærerne i centrum

Selvom der stadig er nogle måneder til, at VIVE sætter sidste punktum for sin evaluering af Doolexiaforløbet, er det tydeligt for os i Læs&Stav, at lærerne på de 29 medvirkende skoler har ydet en stor og kvalificeret indsats.

I Læs&Stav ønskede vi at takke lærerne og fejre deres flotte indsats - og inviterede derfor dem alle til middag i Roskilde 18. januar, hvor mange lærere i forvejen var samlet til Doolexiakursus. Vi havde også den slet skjulte bagtanke at benytte eftermiddagen til erfaringsudveksling på netværk mellem skolerne.

Vi havde inviteret VIVE og læseforsker Simon Skov Fougt med for at holde oplæg og for at de kunne få yderligere viden fra lærerne til brug for det videre forskningsarbejde.

Stemningen på dagen var høj og engagementet stort. Under erfaringsudvekslingen kom der mange konkrete pointer frem om hvad lærerne og Doolexia kan gøre for at få mest muligt ud af et træningsforløb på skolen. Der blev også udvekslet ideer om fremtidige forskningsprojekter.

I sit oplæg valgte seniorforsker Louise Beuchert fra VIVE at løfte sløret for et par af de foreløbige konklusioner fra den kommende rapport. På den måde kunne lærerne, der hver især har fulgt og testet deres egne elever, få indtryk af om effekterne på deres skole flugter med effekterne på de andre skoler.

Simon Skov Fougt holdt et tankevækkende oplæg om hvordan lærere risikerer at ødelægge børns læselyst, hvis de ikke forholder sig kritisk til såvel gamle som nye metoder og materialer. Præsentationen kan du finde på hans hjemmeside.

Inden middagen overrakte Jan fra Doolexia diplomer til de lærere, der gennem deltagelse i Doolexias lærerkursus og implementering af Doolexia på deres skole har demonstreret, at de er i stand til at gennemføre et Doolexia-træningsforløb.

Lærer de egentlig noget?

Det har været en stor en fornøjelse at se, hvor godt lærere, forældre og elever på både hold 1 og 2 har taget imod deres Doolexia-forløb.

Men det hjælper jo ikke noget, hvis eleverne ikke får nok ud af deres hårde træning. Derfor er vi i Læs&Stav glade for at VIVEs foreløbige observationer fra det første hold elever viser, at de har gennemført Doolexia-forløbet rigtig fint og oplevet en betydelig fremgang på deres stave- og læseevner.

Lærerne har generelt også været glade for forløbet og de materialer og den vejledning, de har fået fra Doolexia.

Nu venter vi spændt på, at begge hold er igennem og VIVE offentliggør den samlede evaluering af hele projektet. Vi er især spændte på at se, om det hold 1 har lært ’hænger’ ved, når skolerne tester dem igen til årsskiftet.

Fuld damp på alle kedler

I januar og februar begyndte ca. 230 elever fordelt på 14 skoler over hele landet deres intensive, 16-ugers træningsforløb med Doolexia. Lige siden har der været fuld damp fremad.

Nogle få tal efter ca. 100 dages træning i april, der kan illustrere elevernes kæmpe indsats (og det ser ud til, at det er fortsat uændret frem mod afslutningen i disse uger):

• 14 elever var stoppet, svarende til 6% frafald
  220 aktive elever havde løst over 4,3 mio stave- og læseopgaver (ca. 200 pr. dag), med en gennemsnitlig rigtighedsscore på 89%
• Eleverne havde trænet i alt over 15.000 timer, med en gennemsnitlig indsats på over 40 minutter om dagen.

Det er endnu alt for tidligt at vurdere effekten af træningen - men det tegner godt. Her er et lille udpluk af de mange observationer, vi - helt uvidenskabeligt indtil videre - har gjort os:

1. Godt samarbejde
   Vi oplever generelt et stærkt og tæt samarbejde mellem lærere, elever, forældre og underviserne i Doolexia. Alle arbejder for, at projektet skal blive en succes. Lærerne formår at gennemføre lektionerne efter planen. Engagementet er generelt højt.
2. Lavt frafald
   Ingen skoler og kun få elever har valgt at stoppe deres træningsforløb.
3. Betydelig spredning i startniveau
   Forsøget omfatter både elever, der er testet "rød" og "gul" i ordblindetesten, og blandt eleverne med dysleksi er der en gruppe, der er stærkt udfordret. Fx var det ikke alle, der havde alfabetet helt på plads på forhånd. Elevernes lærere og Doolexia har haft særlig fokus på denne gruppe, der skal træne ekstra hårdt for at komme til skriftsproget. Det bliver spændende at se, om anstrengelserne bærer frugt.
4. Betydelig spredning i indsats
   Det er imponerende at se, hvor mange elever, der lykkes med at træne stort set hver dag. Der er dog en betydelig spredning mellem elevernes daglige indsats. Vi ser frem til at få svar på, hvilken sammenhæng VIVE kan finde mellem træningsmængde og progression - og måske også få svar på, hvilke faktorer, der påvirker elevernes indsats.
5. Daglig frilæsning er svært
   Mange familier har svært ved at få prioriteret daglig frilæsning med eleverne. Erfaringsmæssigt er den daglige læsning væsentlig for at opnå den fornødne rutine, så lærerne og Doolexia har særligt fokus på at nudge familierne til at få frilæsningen indarbejdet i deres hverdag.

Summen af det hele: Den første, kritiske fase af projektet er vel overstået og det ser ud til, at implementeringen er gået som håbet og forventet - og i vidt omfang følger samme mønster, som vi observerede i pilotprojektet, hvor eleverne trænede sig til betydelig progression.

Samtidig gør vi os løbende en masse erfaringer og observationer, som den anden halvdel af skolerne, der begynder deres forløb i sensommeren, kan få gavn af.

Effektevalueringen kort fortalt

Hvis du endnu ikke har hørt om Læs&Stav og vores Effektevaluering af Doolexia, kan du begynde her:

Læs&Stav er en frivillig forening, der arbejder for at mennesker, der har svært ved at læse og stave, kan leve et liv som alle andre. De skal kunne deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Vi forsøger at samle alle gode kræfter om at tage livtag med skriftsprogsproblemerne og sammen skabe et massivt løft.

Under corona var vi med i et pilotprojekt for ca. 100 grundskoleelever, der havde svært ved at læse og/eller stave ("røde" og "gule" på den nationale ordblindetest). De fik 16-20 ugers intensiv træning med en ny metode, Doolexia. En stor del af træningen foregik under coronahjemsendelserne. Alligevel viste det sig, at eleverne forbedrede deres læsning og stavning mærkbart under træningen - og oplevelsen hos lærere og forældre var, at mange også blev gladere, fik større selvtillid og mere energi.

Derfor søgte vi i Læs&Stav støtte til at gennemføre en stor afprøvning af Doolexia-metoden. Vi vil se, om de lovende resultater kan genskabes i stor skala - og hvad der skal til, for at børnene får mest muligt ud af deres træning. 

Det umiddelbare mål med projektet er således dels, at langt de fleste af de ca. 400 elever, der deltager i projektet, vil forbedre deres læsning og stavning mærkbart, som vi så i pilotprojektet. Håbet er, at det vil lette deres skolegang og muligheder i mange år fremover.

Det vigtigste mål er dog at skabe ny viden på læse-/staveområdet. Vi har bedt dygtige forskere fra VIVE følge projektet tæt. Det har vi gjort, så børnenes træning ikke kun kommer dem selv til gode - men også kan hjælpe andre børn med skriftsprogsudfordringer. I en stor rapport vil VIVE undersøge, hvor stor fremgang børnene opnår under og ½ år efter projektet - og hvad, der skal til for at gøre denne fremgang størst mulig. Vi håber, at VIVEs rapport vil inspirere forskere, beslutningstagere og skoler og give dem viden, der kan gøre det muligt for dem at bane vejen for en endnu stærkere ordblindeindsats fremover.

Du kan læse mere om projektet på folkeskolen.dk, hos VIVE og på Læs&Stavs egen hjemmeside.