FAQ

Spørgsmål og svar om Effektevaluering af Doolexia

HVAD HAR DU BRUG FOR AT VIDE?


Gennem de seneste måneder har vi modtaget rigtig mange gode, relevante spørgsmål i projektet Effektevaluering af Doolexia - om Doolexia-metoden, om effektevalueringens metode og om projektet generelt og parterne bag. Keep 'em coming! Vi besvarer indkomne spørgsmål løbende og tilføjer svarene på denne side.

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, så brug knappen ovenfor til at skrive til os.


OM EFFEKTEVALUERINGEN


”Er der en kontrolgruppe i forsøget?”
Ja. Doolexia-metoden undersøges i et lodtrækningsforsøg, hvor der trækkes lod, således at halvdelen af de tilmeldte skoler udvælges til at afprøve Doolexia-metoden, og den anden halvdel af skolerne fortsætter deres normale undervisningspraksis som kontrolgruppe. Før og efter Doolexia-forløbet måles alle elevers udvikling på stavning og læsning, så det efterfølgende kan vurderes, hvilken af de to grupper af elever, der har haft den største udvikling over samme periode.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Får alle tilmeldte skoler mulighed for at afprøve Doolexia?”
Ja. Efter den første runde med Doolexia-forløb, bytter skolerne forløb således, at kontrolgruppen med skoler, der ikke afprøvede Doolexia i første runde, nu får mulighed for at afprøve Doolexia-metoden. Alle elevers stavning og læsning måles ligeledes igen efter anden runde med Doolexia-forløb.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Hvordan undersøges om effekten er vedvarende?”
Alle elevernes stavning og læsning måles, før Doolexia-forløbene sættes i gang, igen efter Doolexia-forløbene og igen et halvt år efter. Derved undersøges, om effekten på stavning og læsning er vedvarende efter et halvt år for de elever, der deltog i første runde Doolexia-forløb. Hvis resultaterne er positive, er det også ambitionen at undersøge langtidseffekter i et opfølgende studie.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Kan man sammenligne med skolernes normale undervisningspraksis?”
Ja. I et lodtrækningsforsøg er det normal praksis, at man sammenligner en ny indsats med ’treatment as usual’, i dette studie altså skolernes normale undervisningspraksis. Der findes på nuværende tidspunkt ikke konsensus om bedste praksis for undervisning af elever med dysleksi. Undervisningen tilbydes på mange forskellige måder, f.eks. som del af den understøttende undervisning, specialundervisning eller som særskilte undervisningsforløb. Det primære mål for undersøgelsen er dog ikke at sammenligne Doolexia-metoden med en anden specifik indsats, men derimod om Doolexia-metoden har en effekt i sig selv i forhold til skolens normale undervisningspraksis i undersøgelsesperioden. Det er her centralt, at der indgår et stort antal skoler i et lodtrækningsforsøg for netop at få et billede af den variation i normal praksis, der er på skolerne.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Kan en eventuel effekt skyldes andre forhold?”
Dette undersøges i effektevalueringen. Lodtrækningsforsøget med kontrolgruppe er med til at sikre, at der kan tages højde for en række forhold vedrørende både skoler og elever, som der ellers ikke ville kunne tages højde for i en før-efter-måling. Blandt andet testes alle elever inden udvælgelsen af kontrolgrupper for at sikre, at sammenligningsgruppen har samme udgangspunkt. Metodisk er lodtrækningsforsøg derfor en anerkendt metode til at måle, om der er en effekt. Der er en række forhold, der kan opstå under undersøgelsesperioden, som kan påvirke at den målte effekt bliver enten større eller mindre end forventet, herunder i hvor høj grad Doolexia-forløbet bliver implementeret og anvendt som beskrevet af Doolexia, om skolen får den rette support og vejledning undervejs, hvordan lærere, forældre og elever tager imod metoden og arbejder med den, hvor meget eleverne træner, m.v. Flere af disse forhold undersøges også i VIVEs evaluering for at give et bud på hvilke forhold, der er vigtige for implementering af Doolexia og effekt.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Skal skolerne bruge flere ressourcer på at deltage i forsøget?”
Det er en præmis, at Doolexia-forløbet kan gennemføres for de ressourcer, som skolen allerede afsætter til undervisning af de elever, der er testet gule eller røde på ordblindetesten. Det er derfor ikke hensigten, at skolerne skal tilføre flere ressourcer for at kunne deltage i projektet og opnå en effekt, men at de ressourcer, som skolens lærere/læsevejledere/ordblindelærere har, anvendes til Doolexia-forløbet i stedet for det, som de plejer at gå til. Samtidig giver det et ligeværdigt sammenligningsgrundlag til skolerne i kontrolgruppen. VIVEs evaluering indeholder en omkostningsanalyse for at undersøge, om Doolexia kan gennemføres med de ressourcer, som skolerne har, eller om der mod forventning må tilføres flere ressourcer. Det kan være med til at kvalificere de målte effekter.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022

OM DOOLEXIA-METODEN


”Er Doolexia-metoden fonologisk?”
Ja. Dysleksi eller ordblindhed er en specifik fonologisk indlæringsvanskelighed, og målet med Doolexia-metoden er at opnå fonologiske afkodningsfærdigheder udenom denne neurobiologiske funktionsnedsættelse. Gennem Doolexia-træningen dannes en ortografisk opløsning og rækkefølge på skriftsproget via multisensoriske opgaver, der visuelt, taktilt og sprogmotorisk træner bogstaver og bogstavfølger og knytter disse erfaringer til de tilsvarende begreber. Der arbejdes med over 20 forskellige opgavetyper, som leveres i forskellige variationer og rækkefølger skræddersyet den enkelte elevs udgangspunkt og udviklingszone. Samtidig trænes elevernes sproglyde og motorfonologiske opløsning. Lydene kobles til det ortografiske erfaringsgrundlag, og talesprog og skriftsprog associeres. Herved kan opnås de nødvendige kompetencer, der skal til for at kunne få en kobling mellem bogstav og lyd og over tid opnå en automatiseret læsning og stavning.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Er der fagligt belæg for Doolexia-metoden?”
Ja. Doolexia-metodens forklaringsmodel tager udgangspunkt i neurobiologiske og neuropsykologiske studier publiceret i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter. Som udtryk for Doolexias videnskabelige udgangspunkt kan anbefales følgende oversigtsartikel: Kearns DM, Hancock R, Hoeft F, Pugh KR, Frost SJ. The Neurobiology of Dyslexia. Teaching Exceptional Children. 2019;51(3):175-188.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Træner Doolexia ordbilledgenkendelse?”
Nej. Man har længe vidst, at træning med ordbilledgenkendelse eller helordsgenkendelse, hvor eleven udenad skal huske det der ses, er energikrævende og ineffektivt. Der trænes ikke grafisk helordsgenkendelse i Doolexia, derimod trænes der multisensorisk med motoriske, taktile, visuelle og fonetiske opgaver, hvorved eleven tilegner sig de nødvendige fonologiske kompetencer.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Er Doolexia-metoden logografisk?”
Nej. Det danske skriftsprog er fonetisk opbygget og Doolexia-metoden er udviklet til indlæring af fonetiske strukturer. Derudover anvendes piktogrammer i undervisningen af bogstavernes navn og funktion og i begrebsmæssige sammenhænge, men ellers ikke i den ortografiske og fonetiske træning.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Er effekten af Doolexia vedvarende?”
Det er en del af forsøgsdesignet at evaluere, om effekten er vedvarende et halvt år efter endt Doolexia-forløb. Doolexias egne observationer fra de sidste 3 års udviklingsarbejde peger på, at færdighederne vedholdes og i flere tilfælde forbedres. Vi ser dog også, at elever, der efter Doolexia-forløbet forpligtes til at genoptage læse-skriveteknologier (LST) til primær indtaling og oplæsning ikke fastholder niveauet.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Skal man træne Doolexia resten af livet?”
Nej. Et forløb varer typisk 16 uger. Vores erfaring er, at de fleste elever har brug for et eller to forløb for at komme i mål, mens få elever har brug for flere.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Kan man selv lære nye ord efter Doolexia-træningen?”
Ja. I Doolexia trænes samtlige bogstavsfølgers lyde i det danske sprog, og disse erfaringer anvendes i afkodningen af nye ord, som indeholder de trænede fonologiske komponenter. Elevernes fonologiske funktionsnedsættelse forsvinder dog ikke, og ukendte sproglyde kan ikke indlæres uden specifik træning.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Bruges LST i Doolexia-træningen?”
LST er læse- og skriveteknologi, der bruges som kompenserende hjælpemidler under læsning og stavning. Der er ikke behov for LST når eleven træner i Doolexia, da programmet adaptivt og intelligent udfærdiger stave- og læseopgaver tilrettelagt den enkelte elevs udviklingszone. Udenfor Doolexia-træningen anbefaler vi at elever med skriftsprogsvanskeligheder bruger LST efter behov, så de får viden til tiden.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Kan man undvære LST efter at have trænet Doolexia?”
Det afhænger af den enkelte elevs behov. Målet med træningen er at blive så selvhjulpen som muligt, men det er for en del elever med skriftsprogsvanskeligheder vedvarende nødvendigt at supplere med LST. Vi observerer dog hos mange af vores elever at de når et punkt, hvor de bruger mindre energi og bliver hurtigere til selv at læse og stave end de gør med LST.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Kan Doolexia helbrede ordblindhed?”
Nej. I Doolexia benyttes begrebet ordseende for elever som, uanset fonetisk niveau (rød, gul eller grøn på ordblindetesten), opnår alderssvarende automatiseret læsning og stavning. Doolexia-metoden fjerner ikke den specifikke neurobiologiske indlæringsvanskelighed i det fonologiske system, men ser ud til at udbedre de læse- og stavemæssige konsekvenser af denne. Derudover observerer vi en positiv indvirkning på elevernes selvværd og selvtillid i takt med, at læse- og stavekompetencer forbedres og selvforståelsen for den specifikke funktionsnedsættelse opnås, men Doolexia træningen fjerner ikke nødvendigvis stigmaet og den psykologiske ballast, det kan medføre at være ordblind.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Kan undervisere få lov at afprøve Doolexia-metoden?”
Ja. Demonstration af træningen, f.eks. som prøveelev, tilbydes af Doolexias ordblindelærer/læsevejleder og kan arrangeres efter aftale. Der skal afsættes minimum halvanden time til dette.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 10. november 2022


”Hvad indebærer det at gennemføre et Doolexia-forløb?”
Et Doolexia-træningsforløb varer 16 uger og erstatter i denne periode skolens normale undervisning af elever med ordblindhed og fonetisk usikkerhed. Implementeringen er et engangsforetagende, som tilrettelægges af Doolexia med uddannelse af ordblindelærere/læsevejledere, forløbsplanlægning og opsætning af programmet på skolerne. Uddannelsen af lærerne kræver to fulde kursusdage og sammenlagt mindst halvanden times selvtræning i Doolexia-programmet. Der anbefales én til to lærere tilknyttet per skole. Hvert undervisningshold består af maksimalt 15 elever fra 4-9. klasse med dysleksi eller fonetisk usikkerhed. Eleverne træner selvstændigt dagligt 3x10 minutters stavning, 5 minutters gentagen læsning og 10 minutters højtlæsning. Derudover afsættes 2 undervisningslektioner om ugen med læsevejleder/ordblindelærer. Lektionernes forberedelsestid er typisk under 10 minutter. Ressourcer til dataindsamlingen til VIVEs evaluering svarer til og erstatter skolens normale evaluering af elevernes læse- og staveniveau efterår og forår.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 8. juli 2022


”Kan eleverne præstere sammenlagt 45 minutters selvstændig træning hver dag?”
Ja. Den gennemsnitlige effektive træningstid over 16 uger er for vores tidligere elever målt til ca. 30 minutters Doolexia-stavetræning per dag. Denne kan af eleverne opdeles i minimum 10 minutters intervaller efter behov. Dertil kommer 5 minutters Doolexia-læsecirkeltræning og 10 minutters højtlæsning for forældre, hvilket erstatter de i forvejen anbefalede 20 minutters daglig læsning. I alt således 45 minutter om dagen. Det er erfaringen fra interviews med elever og forældre, at mange elever værdsætter den digitale træning, da man kan træne hvor og hvornår man vil, og at det er motiverende, at opgaveløsningen minder lidt om et computerspil. Elever og forældre fortæller, at træningssessionerne foregår let, når man først er kommet i gang, men at det kræver hjælp til struktur at få planlagt og eksekveret træningen. Eleverne fortæller, at træningen er hård og tidskrævende, men er umagen værd.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 8. juli 2022


”Foregår Doolexia-undervisningen på bekostning af andre fag?”
Det er valgfrit, om skolerne vil foretage Doolexia-undervisningslektionerne i eller udenfor skematimerne. Ved Doolexia-undervisning i skematiden vil eleverne altså miste andre fagtimer svarende til 2 undervisningslektioner om ugen i træningsforløbets periode. Hvis skolerne i forvejen tilbyder understøttende undervisningstimer, vil 2 af disse ugentligt blive benyttet til Doolexia-undervisning, og eleverne mister i så fald ikke skematimer i andre fag. Ved Doolexia-undervisning udenfor skematiden mistes der heller ikke fagtimer, og vores erfaring er, at eleverne i så fald udtrættes tilsvarende, men gennemfører forløbet alligevel. Det anbefales, at Doolexia-træningen har forrang for lektier, og at hele lærerkollegiet er orienteret om elevernes nødvendige indsats i de 16 uger, Doolexia-træningen varer.
Det skal bemærkes, at læsning og stavning er en forudsætning for at kunne følge med på alderssvarende niveau i alle fag, og vi observerer, at eleverne bliver bedre til andre fag i takt med, at deres læse- og stavekompetencer øges. Målet med Doolexia-træningen er, at eleverne opnår alderssvarende automatiseret læsning og stavning.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 8. juli 2022

OM PROJEKTET GENERELT OG PARTERNE BAG



”Hvem er VIVE?”
Evalueringen af Doolexia foretages af den statslige forskningsinstitution, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet. VIVE leverer
anvendelsesorienterede analyser og forskning i emner, som er relevante for velfærdssamfundets
udvikling og udfordringer. VIVE løser opgaver for både kommuner, regioner, ministerier, styrelser, fonde og organisationer. Se mere på: https://www.vive.dk/da/om-vive/.

Besvaret af VIVE, senest opdateret 8. juli 2022


”Hvem er Doolexia?”
Se https://doolexia.dk

Følgende er involveret i projektet fra Doolexia: Jan Bay Kønig (projektansvarlig Doolexia), Lene Lykke Jørgensen (læsevejleder), Peer Kromann Nielsen (pædagog, ordblindelærer), Andreas Bay Kønig, læge. PhD neurovidenskab.

.

Besvaret af Doolexia, senest opdateret 8. juli 2022


"Hvem er Landsforeningen Læs&Stav?"

Se /om-os

Følgende er involveret fra Læs&Stav: Henrik Kähler, projektleder.

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 8. juli 2022


"Hvordan er projektet organiseret?"

Initiativtageren til projektet er Landsforeningen Læs&Stav, der også varetager den daglige projektledelse. Projektleder er bestyrelsesformand Henrik Kähler. Den overordnede ledelse varetages af en styregruppe med repræsentanter for de vigtigste donorer, VIVEs projektleder, Doolexia ApS' ledelse og Læs&Stav (formand). Rekruttering af skoler til projektet er foretaget af Læs&Stav i samarbejde med de øvrige parter. Doolexia ApS har overordnet ansvar for implementering af træning på de deltagende skoler. De deltagende skoler har ansvar for den konkrete implementering og for at teste de deltagende elever tre gange i løbet af projektet. VIVE har ansvar for alt vedrørende undersøgelsesdesign og effektevaluering. VIVE vil etablere en faglig følgegruppe i foråret 2023, der har til formål at kvalificere VIVEs analyser fra forskellige, (læse)faglige perspektiver.

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022


”Hvem finansierer effektevalueringen?”
Effektevalueringen finansieres af Landsforeningen Læs&Stav. Landsforeningen Læs&Stav arbejder for, at langt flere skal kunne læse og stave uden hjælpemidler. Foreningen finansierer derfor afprøvning og evaluering af indsatser til dette formål for blandt andet at undersøge, om der findes undervisningsmetoder, som det kan være relevant at afprøve med henblik på at skabe mere evidens om virkninger og effekter. I den forbindelse finansierer de en effektevaluering af Doolexia-metoden pba. resultaterne fra pilotafprøvningen.

Læs&Stavs finansiering af projektet er muliggjort gennem generøse donationer til foreningen fra fonde og privatpersoner. Hoveddonor til projektet er ATTA Fonden, som også er repræsenteret i projektets styregruppe.
Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022


"Er projektparterne uafhængige af hinanden?"

Ja. Læs&Stav har indgået kontrakter med VIVE og Doolexia ApS om levering af hhv. effektevaluering og Doolexia-træning mod betaling i forbindelse med projektet. Derudover er der ingen økonomiske mellemværender eller afhængigheder mellem de tre parter. Donorerne er også uafhængige af de øvrige parter, idet flere af dem dog er medlemmer af Læs&Stav. Ledelsesmæssigt er der heller ingen afhængigheder mellem parterne ud over det samarbejde inden for rammerne af projektkontrakterne, der foregår i projektets styregruppe. Der er personsammenfald i form af læsevejleder Lene Lykke Jørgensen og Susanne Scharfs, hhv. næstformand og suppleant i Læs&Stavs bestyrelse og samtidig deltidsansatte i Doolexia ApS, hvor de bidrager til implementeringen af projektet.

For yderligere information om Læs&Stavs uafhængighed: Se /om-os (nederst på siden). For yderligere information om VIVEs uafhængighed: Se https://www.vive.dk/da/om-vive/vi-tilbyder/ (Overskriften "Hvad kan man bestille hos VIVE?")

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022


"Vil man altid kunne opnå en stor effekt, når den daglige træningsmængde er så stor?"
Nej. Hvis en indsats fx ikke er tilpasset den enkelte elevs niveau og udviklingszone - eller af andre årsager ikke motiverer elevene - vil progressionen typisk være begrænset og ikke stå mål med indsatsen. I øvrigt vil eleven da ofte blive demotiveret og have svært ved i praksis at få gennemført den betydelige træningsmængde.

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022


"Bliver det en belastning for eleverne at skulle træne så meget?"

Det er vigtigt ikke at overbebyrde eleverne, fordi de naturligvis skal have tid til at passe deres andre skoleopgaver og fritidsaktiviteter. På den anden side er skriftsprogsproblemer i mange tilfælde så invaliderende for den enkelte, at en investering af 45 minutter om dagen i 16 uger ikke er meget, hvis det reelt kan lykkes en at blive selvhjulpen og efterfølgende kunne ”hægte sig på” i den almindelige klasseundervisning, som det var tilfældet for mange elever i pilotprojektet. Lykkes det, vil den indsats og tid, som eleven bruger med Doolexia-træning, komme mange gange tilbage i årene efter.

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022


"Bliver det en belastning for skolerne, at eleverne skal træne så meget?"

Nej. Mange skoler vil skrive under på, at de ikke kan afse nok lærerkræfter til at kunne tilbyde deres elever med skriftsprogsvanskeligheder lige så meget støtte, som de reelt kunne have gavn af. I dette forsøg er indsatsen fra dygtige læsevejledere/ordblindelærere afgørende, fordi det er dem der bedst kan introducere eleverne for nyt stof og holde deres motivation oppe. Men da størstedelen af elevernes daglige træning foregår online og resten på hold på op til 15 elever, skal læsevejleder/ordblindelærer kun bruge 6-10 minutter pr. elev pr. uge (afhængig af holdstørrelse, implementeringsmodel m.v.). Selvom 6-10 minutter pr. elev pr. uge (svarende til én dobbeltlektion for op til 15 elever) kan være en udfordring at afsætte for nogle skoler, er lærerressourcerne således i langt mindre grad en begrænsende faktor her end for indsatser, der har karakter af, at al elevens undervisning foregår med en lærer tilstede.

Besvaret af Læs&Stav, senest opdateret 10. november 2022