ER NVOLS OPFATTELSE AF NYHEDSVÆRDI VELBEGRUNDET?

I Læs&Stav finder vi, at NVOL-artiklen systematisk undervurderer nyhedsværdi og praksisrelevans af Beuchert et al:

• For det første fordi VIVE-rapporten giver stærk indikation for, at anvendelse af computerbaseret undervisning kan have betydelig effekt, hvilket er i modstrid med gængs viden. Det er ganske vist ikke muligt at isolere effekterne af hhv. onlinetræning og den fysiske undervisning i undersøgelsen, men da selvstændig onlinetræning udgør hovedparten af indsatsen, taler formodningen for, at denne del har en effekt. Det omtaler forfatterne ikke.
  
• En anden årsag er, at undervisningen foregik på store hold på op til 15 elever til én lærer, mens litteraturen generelt viser, at der er behov for eneundervisning eller ganske små hold for at opnå solide effekter (fx Daugaard&Elbro 2021, p. 3). Dermed kan skoler, der er pressede på lærerressourcerne, indføre Doolexia-metoden indenfor de rammer, de har til rådighed, mens andre, mere ressourceintensive, metoder måske ikke er praktisk muligt for skolerne at tilbyde. De 29 skoler i forsøget opnåede således de dokumenterede effekter uden at få tilført ressourcer udefra. Det eneste, de fik udefra som led i forsøget, var licensen til Doolexia og et to-dages lærerkursus.
  
• Dertil kommer, at effekten holder ved efter seks måneder, hvilket os bekendt ikke tidligere er dokumenteret herhjemme for en metode af kortere varighed, der kan tilbydes indenfor skolens almindelige rammer. Langtidseffekten er altafgørende for praksisrelevansen, og derfor undrer det os, at forfatterne ikke har nævnt resultatet af den test, eleverne tog et halvt år efter forløbets afslutning.
  
• Endelig er det os bekendt ikke tidligere dokumenteret i dansk sammenhæng, at en énkelt metode har effekt for både drenge og piger (piger lidt mere), 4.-9. klasser (4. klasser lidt mere) og ”røde” og ”gule” elever (”gule” elever, hvoraf mange var tæt på alderssvarende niveau, dog vist ikke signifikant på læsningen). Dette øger også praksis-relevansen for skolerne.

Nyhedsværdi er vanskeligt at sætte på formel og afhænger af perspektivet og af øjnene, der ser, men set i lyset af NVOLs formål forekommer det besynderligt, at forfatterne er så tilbageholdende med at omtale de nævnte forhold, der må have betydelig praktisk relevans for skoler m.fl.

Et par steder nævner artiklen direkte, at de to undersøgelser blot ”bekræfter” eksisterende viden om, at det også i Danmark er muligt at tilrettelægge undervisning for elever i afkodnings- og stavevanskeligheder, som kan fremme deres afkodnings- og/eller stavefærdigheder. Forfatterne oplyser ikke kilder til denne vurdering, heller ikke når adspurgt.

Af de seneste års studier, hvoraf forfatterne selv henviser til et par, fremgår dog tydeligt, at der findes ganske lidt generalisérbar viden fra Danmark (fx Daugaard&Elbro, 2021, p. 29). Den viden, som forfatterne mener ”bekræftes”, antager vi derfor må stamme fra udenlandske studier, der næppe umiddelbart kan overføres til dansk skolekontekst, i hvert fald ikke uden ”adskillige trin ned ad abstraktionsstigen fra metaanalyserne til konkret undervisning” (Daugaard&Elbro, 2021, pp. 30f – se også Juul et al, 2023, p. 53).

Selv har vi kendskab til én dansk effektundersøgelse, der påviser substantiel progression blandt elever med ordblindhed (eleverne fastholder ovenikøbet færdighederne på lang sigt), og dermed er forfatternes udsagn måske ikke forkert. Men denne, eneste, undersøgelse med generalisérbare findings, vi kender til, evaluerer en helt anden type af indsats, der ikke kan gennemføres som led i den almindelige skoledag og som er så bekostelig (Albeck Nielsen, 2021), at det næppe er realistisk at tilbyde den bredt. De to undersøgelser, som artiklen omhandler, har en helt anderledes præmis om, at indsatsen skal kunne finde sted på (store) hold eller som klasseundervisning indenfor rammerne af den almindelige skoledag, netop for at afprøve metoder, som det er praktisk muligt at implementere på skolerne indenfor deres eksisterende rammer.

I Beuchert et al er effekterne således opnået af almindelige skoler uden særlige forudsætninger eller tilførsel af ressourcer udefra, og prisen per elev er beregnet til ca. DKK 8.000. Dertil kommer, at på grund af lodtrækningsdesignet i forsøget kan de opnåede effekter generaliseres. Der er betydelig nyhedsværdi heri. Fx gør generaliserbarheden, at danske grundskoler nu – uanset om de er interesserede i den undersøgte metode (Doolexia) – har en målestok, som de kan evaluere deres egen praksis op imod. Forfatterne konkluderer nærmere det modsatte; at de nye undersøgelser ikke giver anledning til at ændre på noget på skolerne, hvis de fx allerede evaluerer deres indsatser løbende. Det logiske spørgsmål må være ”evaluerer i forhold til hvad?”, og NVOL ville oplagt kunne henvise til de generalisérbare findings om progression, der nu – takket være Beuchert et al - for første gang findes herhjemme. Forsøgselevernes progression i VIVE-rapporten vil være naturlig at benytte for skoler, der ønsker en målestok at måle deres egen indsats op imod.

Det generelle budskab om, at skolerne ikke behøver ændre noget, forekommer i det hele taget besynderligt, når bagtæppet er den triste udvikling i børns læse- og stavefærdigheder, som er veldokumenteret i PISA, PIRLS, nationale tests m.v.

Læs videre:

ER NVOLS...

• ... vurdering af de effekter, som VIVE-rapporten dokumenterer, nøgterne?
  
• ... kildehenvisninger præcise og loyale?
  
• ... håndtering af henvendelser fra eksterne interessenter udtryk for god praksis?
  
• ... politik for omtale af kommercielle produkter klar og konsistent?