Hvad siger rapporten?

177 tætskrevne sider har VIVE skrevet om Doolexia-forsøget, og det kan være svært at uddrage essensen.

Derfor er det godt, at vi har børn som Frederikke og Villads, der fortalte om deres oplevelser til UltraNyt  (det er Frederikke, der demonstrerer Doolexia-træning for seerne på billedet nedenfor) samt Gaia og Emil, der i denne TV2-artikel med deres egne ord forklarede, hvad de har fået ud af forløbet.

Børnenes historier matcher præcis de konklusioner, som VIVE har i rapporten: At Doolexia-træning er krævende, men at det er det hele værd, fordi man bliver langt bedre til at stave (næsten dobbelt så mange rigtigt stavede ord i staveprøven efter 16 ugers forløb), hurtigere og mere præcis til at læse (3-4 gange hurtigere læseudvikling end kontrolgruppen) og måske allervigtigst: At man får større tro på egne evner.

Vi vil opfordre jer til at læse rapporten eller i hvert fald se den lille film, som VIVE har lavet. I kan finde begge dele her. Hvis I foretrækker at begynde med et resumé, har vi i Læs&Stav - efter bedste evne - forsøgt at komprimere rapportens konklusioner ned til én side, som I finder her.

Hvad så nu?

Det er længe siden, jeres børn afsluttede det 16 ugers forløb. Nogle af dem har valgt at fortsætte. Andre har sikkert for længst glemt alt om Doolexia. 

Selvom projektet nu er slut, er VIVE ikke helt færdige med at interessere sig for jeres børn. Rapporten viser, at et halvt år efter Doolexia-forløbet havde børnene fastholdt deres nye læse- og stavefærdigheder. Dét er vist ret usædvanligt. I andre indsatser opnår børnene en fremgang, men falder så tilbage kort tid efter.

Derfor vil VIVE i de kommende år følge jeres børns udvikling. Det kommer der forhåbentlig endnu en spændende rapport ud af.

Men bare rolig: Ikke mere Doolexia-træning og ikke flere prøver til børnene. VIVE har adgang til Undervisningsministeriets registre, hvor man kan finde en masse data om hver enkelt elev. Hvis de kan få lov til at benytte alle disse oplysninger til at undersøge, hvordan det går jeres børn som gruppe over de kommende år, kan det sige noget om langtidseffekten af Doolexia-forløbet. 

Kontakt os

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til projektet. Vi er alene baseret på frivillig arbejdskraft, så vi kan ikke garantere svar med det samme - men vi skal nok vende tilbage til jer.

Doolexia-forløb - og hvad så nu?

16 ugers intensiv Doolexia-træning gør en stor forskel for rigtig mange børn. Det står klart for os, efter at vi har hørt skolernes erfaringer og historier. Hvor stor en forskel ved vi først til sommer, når VIVE-rapporten udkommer.

Men selvom 16 uger kan synes som en evighed, når man hellere vil spille fodbold end træne Doolexia, er det jo ganske kort tid set i forhold til et helt skoleforløb. 

Der kommer en tid bagefter. Og den er allerede begyndt for jeres børn. Tænker I over, hvordan I bedst kan støtte op om jeres barns videre udvikling nu, efter forløbet?

Fra skolerne hører vi, at nogle børn helt af sig selv fortsætter en positiv udvikling efter forløbet. De kan måske bedre følge med i timerne. Får mere ud af at bruge deres hjælpemidler. Begynder at læse med øjnene i stedet for med ørerne. Får større skrivelyst. Begynder at række hånden mere op i timerne.

Andre børn har fået et skub af forløbet, men ikke stort nok til at de kan hænge på af sig selv. De synes stadig, det er svært at få det hele med i timerne. Føler ikke, at de kan bidrage så meget, som de ønsker, i gruppearbejder. Har ikke lyst til at læse med øjnene, fordi hjernen stadig kommer på overarbejde, når de skal tyde bogstaverne.

Hvis jeres barn hører til den sidste type, kan I som forældre gøre rigtig meget for at støtte op. Selv mindre ændringer i hverdagen kan gøre en stor og varig forskel for jeres barn. En mulighed er at fortsætte træningen i Doolexia, hvilket er muligt frem til sommer. Men det kan også være, at I i stedet skal gøre frilæsning til en fast, daglig rutine derhjemme. 

Det er helt sikkert ikke one-size-fits-all. I, jeres barn og barnets lærere er eksperterne her. Så hvis I føler, at jeres barn har brug for et ekstra skub, så tag en dialog med lærerne om, hvad I kan gøre hver for sig og i fælleskab.

"Ej øv, kan jeg ikke være med?"

En af skolerne i effektevalueringen, Hindsholmskolen i Kerteminde, er blevet interviewet af den lokale Kjerteminde Avis. Det er der kommet en rigtig god artikel ud af, hvor læsevejledere og skolens leder beretter om deres erfaringer.

Det fremgår blandt andet, at der har været stor effekt på elevernes faglighed. Nogle elever har sprunget hele to klassetrin op i læsning på de 16 ugers forløb. Dertil kommer, at effekten af den nye læsetræning også kan ses på elevernes trivsel:

”Vi hører fra kolleger, at nogle af de børn, som har siddet og puttet sig, enten fordi de har haft svært ved det, eller fordi de har dysleksi, de er nu pludselig med. De rækker hånden op, byder ind, læser højt i klassen og skriver. Vi havde en solstrålehistorie med en ordblind elev, som læste sin julehistorie op foran hele skolen til juleafslutningen. Før det havde hun aldrig skrevet noget sammenhængende”, fortæller en af læsevejlederne, Lene Anette Hansen.

Hun og kollegaen Karen Schmidt er også begejstrede for, at Doolexia har givet dem mulighed for at hjælpe 15-20 elever ad gangen, hvor de normalt kun kan arbejde med 3-4 samtidig. Det giver dem helt nye muligheder ”som vi aldrig ville have kunnet på almindelig manér”, beretter de.

Skoleleder Søs Løkke har lagt mærke til, at elevernes tilgang til ordblindetræningen har ændret sig markant:

”Det, jeg oplever er, at eleverne løber på gangene og siger "Hey, jeg skal til Doolexia!", hvor andre elever, der ikke har læsevanskeligheder, siger "Ej øv, kan jeg ikke være med?". Det, synes jeg, har været noget af det fedeste. Altså den her kulturforandring, der har været, hvor alle nu taler åbent om at "jamen jeg er med i Doolexia, og det er bare fedt, og jeg har rykket med sådan og sådan””.

Hele artiklen kan læses på Kjerteminde Avis her (kræver login).

Lærer de egentlig noget?

Det har været en stor en fornøjelse at se, hvor godt I forældre og jeres børn på både hold 1 og 2 har taget imod Doolexia-forløbet.

Men det hjælper jo ikke noget, hvis eleverne ikke får nok ud af deres hårde træning. Derfor er vi i Læs&Stav glade for at VIVEs foreløbige observationer fra det første hold elever viser, at de har gennemført Doolexia-forløbet rigtig fint og oplevet en betydelig fremgang på deres stave- og læseevner.

Lærerne har generelt også været glade for forløbet og de materialer og den vejledning, de har fået fra Doolexia.

Nu venter vi spændt på, at begge hold er igennem og VIVE offentliggør den samlede evaluering af hele projektet. Vi er især spændte på at se, om det hold 1 har lært ’hænger’ ved, når skolerne tester dem igen til årsskiftet.

DET VIGTIGSTE FØRST: TAK!

I Læs&Stav har vi knoklet med at gøre denne effektevaluering til virkelighed gennem mere end tre år. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at den vil være startskud til, at alle børn, der har svært ved at læse og stave, vil få bedre støtte fra skolerne fremover.

Tænk sig: Når nytåret er skudt ind, går det hele endelig i gang. Vi glæder os!

Det ville dog aldrig have kunnet lade sig gøre, hvis ikke skolerne og I havde bakket op om – og lagt børn til – forsøget.

Det er vi meget taknemmelige over. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at leve op til den tillid, I har vist os. Forhåbentlig vil resultatet være, at I næste nytår vil opleve, at jeres barn står stærkere og gladere end nu.

Hvaffor et projekt!?!

Hvis du endnu ikke har hørt om Læs&Stav og vores Effektevaluering af Doolexia, og hvad det vil betyde for din familie, kan du begynde her:

Læs&Stav er en frivillig forening, der arbejder for at mennesker, der har svært ved at læse og stave, kan leve et liv som alle andre. De skal kunne deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Vi forsøger at samle alle gode kræfter om at tage livtag med skriftsprogsproblemerne og sammen skabe et massivt løft.

Under corona var vi med til at lave et pilotprojekt for ca. 100 grundskole-elever, der havde svært ved at læse og/eller stave ("røde" og "gule" på den nationale ordblindetest). De fik 16-20 ugers intensiv træning med en ny metode, Doolexia. En stor del af træningen foregik under coronahjemsendelserne. Alligevel viste det sig, at eleverne forbedrede deres læsning og stavning mærkbart under træningen - og mange blev også gladere, fik større selvtillid og mere energi.

Derfor søgte vi i Læs&Stav støtte til at gennemføre en stor afprøvning af Doolexia-metoden. Vi vil se, om de lovende resultater kan genskabes i stor skala - og hvordan børnene får mest muligt ud af deres træning. 

Vi tror og håber, at langt de fleste af jer, der deltager i det nye, store projekt Effektevaluering af Doolexia, vil opleve en stor fremgang. Det var jo det, vi så i pilotprojektet. Men lad det være sagt med det samme: Doolexia er ingen mirakelkur, der kan kurere ordblindhed. Børnene kommer på hårdt arbejde i de 16 uger, de skal træne. Dog: Hvis de lykkes med at få trænet 45 minutter hver dag, forventer vi at I - og skolen - vil kunne se en stor forbedring, der vil komme børnene til gavn i mange år fremover.

Dygtige forskere fra VIVE vil følge projektet tæt. Det har vi bedt dem om, så børnenes træning ikke kun kommer dem selv til gode - men også kan hjælpe andre børn i samme situation. I en stor rapport vil VIVE undersøge, hvor stor fremgang børnene opnår - og hvad, der skal til for at gøre denne fremgang størst mulig. Det kan andre skoler bruge, når de skal vælge hvordan de vil støtte deres elever med læse-/stave-besvær.

Undervejs i projektet vil vi give al den hjælp, vi kan, så du kan føle, at det var indsatsen værd for din familie at være med. Men uanset hvor meget vi kan hjælpe, kan vi ikke gøre det nær så godt som dig og jer i familien og i skolen. Selv om der er mange gøremål i hverdagen håber vi, at I og skolen vil finde tid og energi til at interessere jer for den daglige træning og bakke op om og støtte hinanden. 

VELKOMMEN OM BORD!