Aktuelt fokus

Aktuelt fokus:

Ny tilgang søges


Trods en ihærdig og ressourcekrævende indsats er der stadig ca. 16% af danskerne, for hvem læsning af selv enkle tekster er en daglig kamp. Hvad er årsagen? Hvad kan vi som samfund gøre ved det? 


Læs&Stav stiller skarpt på manglerne i indsatsen for de læsesvage. Vi indbyder til debat om, hvordan vi som samfund kan skabe en helt ny tilgang. En tilgang, der skal forløse det store potentiale, som de læsesvage besidder.















Når det lykkes, skal det ikke være på trods


Der findes mange ildsjæle på læse-/staveområdet. Mange dedikerede undervisere, dygtige forskere og fremsynede politikere og embedsmænd yder en stor indsats for at komme analfabetisme til og for at give vores børn en god læsebegyndelse.


Og en gang imellem krones deres engagerede indsats med held: Det dyslektiske barn lærer at stave efter en ihærdig indsats fra hendes og skolens side. Asfaltarbejderen med 7 års skolegang knækker bogstavernes mysterium i en alder af 57 år.


Men når det lykkes, er det ofte på trods. På trods af forældede metoder, manglende kompetencer, lemfældig koordinering og tilfældige prioriteringer. Eller med andre ord: På trods af alvorlige, strukturelle problemer i den danske læse-/staveindsats. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at solstrålehistorierne er undtagelserne, der bekræfter reglen om, at de hundreder af millioner, samfundet bruger på læse-/staveområdet, langt hen ad vejen er skønne, spildte kræfter. At det kun er når sol og måne står helt rigtigt, og en engageret underviser tilfældigvis gør en helt særlig indsats for en elev, at det lykkes i praksis.


I hvert fald står det klart, at noget ikke virker, som det skal. 1 ud af 6 danskere er funktionelle analfabeter. Dette tal har ikke ændret sig afgørende de sidste mange år og er meget langt fra FNs verdensmål om, at alle børn skal have opnået færdigheder i at læse inden 2030.


Vi vil hylde ildsjælene og fortælle om hvordan de gør, så andre kan lære af dem. Men samtidig bliver vi som samfund nødt til at erkende og løse de strukturelle problemer, der er årsag til, at vi ikke rykker os og må se langt efter det kæmpe potentiale, der vil blive forløst, hvis vi får hjulpet flere ud af analfabetismen.


Der er med andre ord brug for en helt ny tilgang på læse-/staveområdet.


Hvordan kommer vi videre? Giv dit bidrag til debatten på vores facebookside.



En god og en dårlig nyhed
28. august 2020


Ny undersøgelse viser, at den sociale arv er tung inden for børns læsefærdigheder. Men heldigvis også, at vi kan gøre noget ved det. Lad os komme i gang, kære politikere!


Det bedste, du som barn kan gøre for at blive en god læser, er noget du ikke kan gøre: Du skal komme til verden i en familie med højtuddannede forældre, og det er man som bekendt ikke selv herre over. En ny undersøgelse viser, at børn med forældre med en videregående uddannelse scorer omkring 30-35% højere i sprogtest end børn med forældre uden en videregående uddannelse. Det er den dårlige nyhed, og desværre også en gammel nyhed. Den sociale arv er tung inden for læsning og stavning.


Den gode nyhed er, at vi som samfund faktisk kan gøre noget ved det. Samme undersøgelse viser nemlig, at med en fokuseret sproglig understøttelse i børnehaven forbedres børnenes sprogtestscorer med hele 30-40%. I det videnskabelige studie sammenlignede man børn i børnehaver uden særlig fokus på sprogunderstøttelse med børn i børnehaver, hvor det pædagogiske personale blev uddannet i og hjulpet med sprogunderstøttelse som led i projekt Fart på sproget.


Børnene i de to grupper blev testet igen i 2. klasse, og også dette resultat er interessant: Det viste sig, at effekten af sprogunderstøttelsen i børnehaven for de børn, hvis forældre var veluddannede, ikke længere kunne ses. Men også, at børnene af forældre uden lang uddannelse som følge af sprogunderstøttelsen havde halet ca. 40% ind på børnene af de veluddannede forældre.


Konklusionen ligger lige for: Med sprogunderstøttelse i børnehaven kan samfundet mindske den sociale arv og sikre at børn, der ikke stimuleres tilstrækkeligt i hjemmet, kan få en god skolestart. Det bør vores politikere handle på, hellere i dag end i morgen.


Undersøgelsen er udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, Københavns Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter og kan findes her.


Bliv medlem eller giv et bidrag

til foreningen's arbejde!