Gennem krav om brug af de standardiserede, digitale testbatterier, som rigtig mange skoler benytter i forvejen, ønsker vi at gøre det nemt for skolerne at teste elever og sende resultaterne til projektets forskere. Og nemt for forskerne at bearbejde dem. Resultater for læsning og stavning vægter vi ligeligt, da begge er vigtige for at opnå et funktionelt skriftsprog.
I VIVE-forsøget, som vi i Læs&Stav stod bag, bad vi skolerne teste deres elever med alderssvarende ST- og Hogrefeprøver, som de gennemførte uden brug af hjælpemidler. Skoler, der ønsker at deltage i præmieordningen, skal benytte de samme tests, ligeledes uden hjælpemidler.
Eleverne på de skoler i VIVE-forsøget, der valgte den mest effektive metode (Doolexia-metodens såkaldte skolemodel, hvor skolerne afsatte tid til daglig træning i løbet af skoledagen), opnåede i gennemsnit en forbedring fra før- til eftertest på:
Skoler skal, for at opnå præmiering af alle tilmeldte elever, opnå samme forbedring i gennemsnit fratrukket 15%, altså:
Projektet ønsker at præmiere skoler lige meget for forbedringer af elevernes læsning og stavning. Derfor vægtes de to tal ligeligt.
Elever, hvis progression fra før- til eftertests udregnet som gennemsnit af læse- og stavetest er på mindst 0,635, vil således indgå i beregningen af skolens præmiering.
Det betyder, at skoler, der lykkes med at løfte elevernes læsning - men i mindre grad deres stavning - kan opnå præmiering, hvis progressionen i læsning blot er høj nok. Og omvendt, at stor fremgang i stavning og mindre i læsning ligeledes kan medføre præmiering.
Første eftertest (test 2)
Kun elever, for hvem der både er modtaget resultat af førtest ved tilmelding og resultat af eftertest senest 7 måneder efter datoen for førtesten, indgår i beregningen af gennemsnittet og er præmieberettigede for første præmieudbetaling. Tilsvarende indgår kun elever, for hvem der er indsendt tre gyldige tests, i anden præmieberegning.
Opnår en skole ikke det krævede gennemsnit for de tilmeldte elever, betaler projektet præmie for det antal tilmeldte elever med både før- og eftertest, der opnåede den krævede forbedring.
Anden eftertest (test 3)
Samme regler gælder anden eftertest 7 måneder senere. Her beregnes gennemsnittet for de elever, for hvem der er modtaget 3 tests. Hvis deres progressionen mellem test 2 og test 3 er som nævnt ovenfor, opnår skolen ret til den store præmiering. Hvis ikke, men skolen opnåede kravet mellem test 1 og test 2, opnår skolen ret til den lille præmiering, hvis blot eleverne ikke har lavere scorer i gennemsnit i test 3 end de havde i test 2.
Elever, der ikke har opnået den fornødne progression mellem test 1 og 2, er præmieberettigede, hvis de opnår den mellem test 2 og 3.
Frafald
Der vil typisk være et frafald af elever over tid, fx som følge af skoleskift. Der gives kun præmie for det antal elever, for hvilke der er indsendt både før- og eftertest, og det er et krav, at højst 15% af eleverne falder fra mellem før- og eftertest. Er frafaldet højere end dette, gives ikke præmie for hele gruppen af tilmeldte elever, uanset om gennemsnittet nås. Der gives dog præmie for det antal elever med de krævede tests, der opnår færdighedsmålene.
Læs&Stav drives alene af ulønnede og frivillige, så vi kan ikke garantere, at vi altid vender hurtigt tilbage, men tag endelig fat i os, og vi vil gøre vores bedste for at besvare din henvendelse.
Landsforeningen Læs & Stav Donsevej 2 2970 Hørsholm hej@laesogstav.nu