Ordblindevenlig undervisning

Den sidste plakat fra Nationalt Videncenter for Læsning, foreningen lagde op, var en inspiration til alle jer forældre, der skal læse eller lyttelæse sammen med jeres børn hjemme.

Denne gang er det en plakat til alle undervisere. For flere og flere kommuner og flere og flere skoler skriver i deres profil, at de er ordblindevenlige. Det kræver noget! Det kræver, at man som underviser, allerede i sin planlægning, medtænker disse elever og deres udbytte af den kommende undervisning. Mål, metoder, inddragelse af læseskriveteknologi (LST) og organisering i klassen skal medtænkes under forberedelsen af undervisningen.

Mål! Skal der også sættes mål for ordblinde elever? Ja tak! Tydelige, strukturerede og høje men realistiske mål samt løbende feedback, også på indsatsen og elevens brug af LST. Hvilke strategier og funktioner har eleven brugt og nåede hun/han at tilegne sig den viden, der var målet for undervisningen. Den ordblinde elev skal ligesom de andre elever, kunne berette om hvilke processer i arbejdet, der var vanskelige og hvilke, der gik godt. Der skal altså også forventes en selvrefleksion over forløbet af den ordblinde elev. Særligt over LST og om eleven oplevede at mestre de forskellige hjælpefunktioner.

Nederst på plakaten kan man se alle de, der har været med i samarbejdet ved udvikling af denne og sidste plakat.

Vi håber, I kan blive inspirerede.

Venlig hilsen

Susanne Scharfs,

medlem af bestyrelsen i Læs&Stav

Lytte-læseplakaten til forældre til ordblinde børn

I tre dage har mange været hjemme for at fejre pinsen. Der har været rig mulighed for at sidde i sofaens bløde hjørne eller krybe sammen under tæppet i havens lækrog med en fascinerende bog. Vi håber, at mange af jer også har læst eller lytte-læst sammen med jeres børn. Den daglige læsning er vigtig - også selvom det er helligdag.

Nationalt Videncenter for Læsning har givet os lov til at dele en inspirationsplakat med jer. Den henvender sig til forældre til ordblinde børn, der ønsker ideer til den gode måde at lytte-læse sammen på. 

Positiv støtte og opbakning til lytte-læsningen er vigtig i processen.

Under projektet Læsesucces for ordblinde børn har Thomas Roed Heiden (lektor ved UC Lillebælt) og Marianne Samuelsson Laursen (adjunkt ved UC Nord) lavet lyttelæse-plakaten.

Den illustrerer, at man skal kigge på bogens forside og titel og tage en forventningssnak, inden lytte-læsningen går i gang.

Det er bedst at høre et stykke af gangen og snakke om handlingen samt forventninger til det næste, der skal ske for bogens karakterer undervejs. Ligeledes skal der snakkes om handlingen, når bogen er slut. Holdninger til slutningen og måske gode ideer til en anderledes slutning, giver barnet en bedre forståelse af teksten.

Har man lytte-læst en fagtekst sammen som lektie til skolens fag på denne måde som plakaten viser, er det væsentligt nemmere at huske tekstens budskab. Man kan nemmere deltage i undervisningen.

Skab en god stemning, vær sammen om bøgerne og lad dem give en god oplevelse.

læserbrev

Tænk nu, hvis…

Søndag formiddag er iscenesat: Den nyligt bryggede kaffe dufter insisterende, brødet er ristet og den bidende forårskolde vind huserer kun derude, hvor træerne grønnes.

Avisen ligger slået op på spisebordet. Freden slås lidt ud af kurs, da jeg når til debatsiderne og ser en overskift om en 12 årig pige, der er ordblind. Hun erkender befriende ærligt i overskriften, at hun har fået hjælp til læserbrevets tekst OG at hun har et budskab, der er værd at lytte til. Det er derfor hun henvender sig!

Pigen er sur og frustreret over at skulle i gang med de nationale tests igen. Hun forstår godt deres berettigelse og vil for alt i verden gerne bevise sin faglige viden. Hun er en klog og velformuleret ung pige, men hun kan ikke læse alle testens spørgsmål og svar, der skal vise hvor meget, hun har lært siden den sidste prøve. Det er ikke helt muligt at få den tilstrækkelige hjælp til oplæsning af tekst og svarmuligheder. Erfaringerne med at famle sig frem og sætte sine ”monky” kryds, har været bedre end at vente på en voksen, der kan give læsestøtte.

Vi befinder os i en tid, hvor der er meget fokus på de elever, der skal have hjælp til stavning og læsning. Der er fokus på tosprogede elever, diagnoseelever, elever med skolevægring og angst og ressourcerne hænger ikke på træerne. Men økonomiske ressourcer behøver måske ikke være så rakethøje, hvis skolerne havde viden nok i den samlede lærerstab.

Jeg har grundlæggende stor stor ros til vores skolers pædagoger og lærere. Der knokles på livet løs og alle er klar til at gøre en forskel.

Alle skoler har en dygtig læsevejleder, en AKT medarbejder, en matematikvejleder - ellers kan de hentes ind fra søsterskolerne. Læsevejlederens og ordblindelærerens kalendere er fyldte med grupper af elever i skriftsprogsvanskeligheder, møder med forældre, tests, reparationer af it-kompenserende hjælpemidler, kollegaer der skal klædes på til opgaven med eleven i klassen, PPR osv. Jobbeskrivelsen er forskellig fra skole til skole, men der er sikkert enighed om, at der ikke er dage nok til alt dét, der skal gøres for at give elever, som pigen på 12 år, en god start på uddannelseslivet.

Jeg færdiggjorde min læreruddannelse i 1997. Jeg gik på et yderst fremsynet lærerseminarium, hvor undervisningsdifferentiering mødte os som det første ord på dag 1 af uddannelsen.

Jeg brugte det meste af min tid i dansk på at beskæftige mig med læseudvikling og elever i skriftsprogsvanskeligheder. Det havde jeg valgt og jeg gjorde en dyd ud af at tænke materialer og metoder ind i klassefælleskabet. De andre lærerstuderende valgte andre fokuspunkter og vi var alle beskæftigede med noget meningsfyldt. Syntes vi.

Lav nu lige et tankeeksperiment:

Tænk nu hvis alle lærerstuderende fik et grundkursus i undervisning af elever i skriftsprogsvanskeligheder!

Det kunne gøre de travle læsevejlederes og ordblindelæreres kalendere knap så overtegnede og udfyldte. Alle ville være udstyrede med en god portion viden om elever som den 12 årige pige og hvordan de kan hjælpes med ganske små kneb og planlægning i god tid. Ingen ville stå tilbage og vente på, at læsehjælpen skulle få tid til at komme forbi. Alle ville tage aktivt del i disse elevers undervisning. Alle kunne scanne tekster og OCR behandle dem. Alle kunne bruge og guide i de kompenserende hjælpemidler osv. Lige som alle pædagoger og lærere hjælper og støtter klassens øvrige elever.

Der skal læses i dansk, madkundskab, sprogfag, kristendom, matematik, natur og teknologi, idræt, håndværk og design, historie og der er cirka 2 ordblinde elever i hver klasse.

I dag får alle lærerstuderende, blandt meget andet vigtigt, en god grundviden om undervisning af tosprogede elever. Det er relevant og ikke kun nogle få studerende forundt.

Tænk nu, hvis det også var sådan at lærerstuderende, på samme måde, fik en god grundviden om undervisning af elever i skriftsprogvanskeligheder!

Mange tanker og hilsner fra Susanne Scharfs.